Den såkaldte Basel-komité er sat i verden for at undgå finanskriser ved regulering af finanssektoren.
Den internationale komité arbejder blandt andet på nye retningslinjer for, hvor meget banker og realkreditinstitutter skal have på kistebunden til dårlige tider.
Læs om komitéen her:
* Centralbankerne i G10-landene nedsatte komitéen i 1974. Det skete blandt andet på baggrund af to store bankkrak, der havde konsekvenser på tværs af landegrænser.
* Siden er medlemskredsen udvidet til 28. Danmark sidder ikke med i komiteen, men repræsenteres via EU.
* Med i Basel-komitéen er Argentina, Australia, Belgien, Brasilien, Canada, EU, Frankrig, Holland, Hong Kong, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Korea, Luxembourg, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland og USA.
* Formandskabet går på skift - i øjeblikket er det Stefan Ingves, chef for den svenske Riksbank, der er formand.
* Sekretariatet ligger i Basel hos Den Internationale Betalingsbank (Bank for International Settlements (BIS)), som også bliver kaldt "centralbankernes centralbank".
* Basel-komitéens beslutninger har ingen juridisk magt, men udgør standarder for tilsyn og retningslinjer, som de enkelte lande forventes at gennemføre.
* Komitéens anbefalinger har konsekvenser for den danske finanssektor, når EU laver Basel-komitéens anbefalinger om til lov.
* Det kan for eksempel betyde ekstra udgifter til danske boligejere, når realkreditinstitutter sender regningen for øgede krav til selskabernes polstring videre til kunderne.
Kilder: Finanstilsynet, BIS, Realkreditrådet.
/ritzau/
