Siden 2010 har EU forsøgt at få medlemslandene til i langt højere grad end tidligere at koordinere deres nationale budgetter og økonomiske politik.
Koordineringen handler ikke om ensretning - det drejer sig primært om at følge nogenlunde samme kalender. Dermed bliver det nemmere at diskutere en fælles økonomisk strategi og at holde øje med, hvordan det går i de enkelte lande.
Det europæiske semester følger sin helt egen kalender, der opererer forskudt fra det almindelige kalenderår:
- November: Kommissionens årlige vækstundersøgelse fastlægger EU's overordnede økonomiske prioriteringer for det kommende år.
Kommissionen udpeger i en rapport, hvilke lande der viser tegn på makroøkonomiske ubalancer.
Kommissionen offentliggør en rapport om beskæftigelsessituationen i EU.
- Februar: EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet (medlemslandene) behandler vækstundersøgelsen.
Kommissionen offentliggør sin økonomiske vinterprognose.
- Marts: Stats- og regeringscheferne godkender den årlige vækstundersøgelse på et topmøde.
Kommissionen offentliggør dybdegående analyser af de lande, der viste tegn på ubalancer ved varslingsmekanismen i november.
- April: Medlemslandene indsender deres konvergens- og reformprogrammer til EU-Kommissionen.
- Maj: EU-Kommissionen kommer med sin økonomiske forårsprognose og offentliggør landespecifikke anbefalinger baseret på den årlige vækstundersøgelse og landenes egne budget- og reformplaner.
- Juni: De landespecifikke anbefalinger behandles på et EU-topmøde.
- Juli: Økonomi- og finansministrene giver den endelige godkendelse af de landespecifikke anbefalinger.
- Oktober: Medlemslandene indsender forslag til det kommende års finanslov til EU-Kommissionen.
Kilde: EU-Kommissionen.
/ritzau/
