FAKTA: Hvad er EU's Revisionsret?

Skrevet af admin

05/11/2013

Dagens topnyheder

* Den Europæiske Revisionsret er EU's finansielle vagthund - EU's uafhængige revisionskontor, der skal sikre ordentlig forvaltning af EU's penge.

* Retten begyndte arbejdet i 1977 og blev formelt sin egen, uafhængige institution i 1993. Hovedsædet ligger i Luxembourg.

* Revisionsretten kontrollerer, om Den Europæiske Unions budget er blevet gennemført korrekt og overvåger, om pengene er indkasseret og udbetalt under forsvarlig økonomisk forvaltning.

* Retten gennemgår EU's konti, advarer om risici og rådgiver EU's beslutningstagere om, hvordan de kan forbedre den økonomiske forvaltning.

* Den kontrollerer, at alle EU-midler er regnskabsført korrekt, og at udbetalingerne sker til modtagere, der kvalificerer sig ud fra retningslinjerne på de forskellige områder som landbrugsstøtte, regionalstøtte og lignende.

* Den Europæiske Revisionsret skal sikre, at Europas borgere ved, hvordan deres penge bliver brugt, og at borgerne har fået "valuta for pengene" - altså om EU's udbetalinger skaber resultater.

* Revisorerne kan blandt andet videresende sager til Olaf, EU's kontor for bekæmpelse af svindel.

/ritzau/