FAKTA: Hvad er MRSA?

Skrevet af admin

25/08/2014

Dagens topnyheder

* MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus.

* Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at udvikle resistens. Det sker ved, at de ændrer deres gener, enten ved mutationer eller ved at resistensgener overføres imellem bakterier.

* Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika, men kun anvende det, når det er nødvendigt.

* Stafylokokker er bakterier, som findes hos mennesker, dyr og i vores omgivelser. Blandt andet en del af den normale næse- og hudflora hos cirka halvdelen af befolkningen.

* Bakterierne kan give anledning til en lang række infektioner lige fra overfladiske sår og bylder til alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen.

* På hospitaler er stafylokokker den hyppigste årsag til infektioner efter operationer.

* Forekomsten af MRSA hos mennesker i Danmark er fortsat lav sammenlignet med mange andre lande i Europa.

Kilde: DANMAP-rapporten fra 2012 fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

/ritzau/