FAKTA: Hvad er op og ned med rejser til Sharm el-Sheikh?

Skrevet af admin

06/11/2015

Dagens topnyheder

Danskere med en flybillet til Sharm el-Sheikh i Egypten kan i disse dage have vanskeligt ved at finde hoved og hale i, om det er sikkert at rejse til feriebyen.

For mens SAS aflyser flyafgange, flyver britiske luftfartsselskaber igen. Og mens mange udenlandske myndigheder har frarådet deres borgere at flyve til Sharm el-Sheikh, har danskere myndigheder holdt fast i, at det er trygt for danskere at tage af sted.

Så hvad er op og ned?

* Lørdag styrtede et russisk fly ned over Sinai-halvøen i Egypten, og 224 personer mistede livet.

* Siden er det kommet frem via flere efterretningskilder, at der kunne være tale om en bombe om bord på flyet. Det fik den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, til at sige, at ingen britiske fly skal flyve til lufthavnen i turistbyen Sharm el-Sheikh.

* Torsdag eftermiddag indkaldte Udenrigsministeriet i samarbejde med Trafik- og Byggestyrelsen sit kriseberedskab, den internationale operative stab, til et møde. Det besluttedes efterfølgende at holde fast i, at det er trygt for danskere at tage af sted.

* I ministeriets rejsevejledning står, at det "fraråder alle rejser til Sinai-halvøen med undtagelse af Sharm el-Sheikh".

* Torsdag aften valgte SAS at aflyse sin flyvning lørdag, da selskabet ikke mener, at sikkerheden i Sharm el-Sheikhs lufthavn er, som den skal være. SAS henholder sig primært til Trafik- og Byggestyrelsens anvisninger.

* Og da SAS kigger på sikkerheden i lufthavnen og ikke på destinationen, er det ikke Udenrigsministeriets anbefalinger, der lyttes til.

* Torsdag aften valgte Storbritannien igen at genoptage flyvninger til Sharm el-Sheikh.

* Samtidig er det kommet frem, at man allerede sidste år fik sendt eksperter til Sharm el-Sheikh, fordi man var bekymret for sikkerheden.

* De danske rejsearrangører råder danskerne til at holde sig til Udenrigsministeriets rejseanbefalinger og mener, at danskere trygt kan tage af sted.

Kilder: SAS, Rejsearrangører i Danmark, The Guardian

/ritzau/