FAKTA: Hvad er skifergas

Skrevet af admin

26/06/2014

Mest læste i dag

* Skifergas er en naturgas, som ikke findes i almindelige gasfælder, men i stedet er oplagret langt nede i jorden i såkaldte skiferformationer.

* Ved udvinding af skifergas er det nødvendigt at bruge såkaldt hydraulisk frakturering, der indebærer underjordiske sprængninger i skiferlagene og brug af kemikalier.

* Det har skabt stor lokal modstand i eksempelvis Frederikshavn Kommune, hvor byrådet onsdag stemte ja til prøveboringer efter skifergas.

* Ifølge det franske energiselskab Total, som formentlig skal udføre de nordjyske boringer, er det dog muligt at beskytte grundvand og miljø med borerør og betonlag.

* En lignende ansøgning fra Total om at udvinde skifergas i Nordsjælland ligger indtil videre i læ af udviklingen i Frederikshavn.

* En egentlig udvinding af skifergas i Nordjylland ligger formentlig syv til otte år ude i fremtiden.

* Den statsejede Nordsøfonden indgår med en ejerandel på 20 procent i Totals skifergasprojekt.

Kilde: Total, Frederikshavn Kommune, Danmarks Naturfredningsforening.

/ritzau/