FAKTA: Hvad går EU-retsforbeholdet ud på?

Nu kan du afgive din stemme om EU-retsforbeholdet via brev frem til den 1. december 2015. Den 3. december er der folkeafstemning.

Det er Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, der har indgået en aftale om, at danskerne skal beslutte om Danmark frem over skal blive ved med at stå uden for samarbejdet om EU's retspolitik.

I dag står Danmark uden for samarbejdet om forsvar, euro og altså dele af EU's retspolitik.

Det betyder, at Danske soldater ikke tager med, når EU sender soldater ud på militære opgaver, at vi ikke betaler med euro i Danmark, og at Danmark ikke skal følge EU’s regler for for eksempel asylpolitik og nye regler for politisamarbejde.

* Det betyder, at Danmark indtil nu har deltaget på mellemstatsligt niveau og derfor ikke har afgivet suverænitet til EU på området for politi og retspolitik.

* Landene vedtager alle nye regler på overstatsligt niveau efter samme fremgangsmåde, som når EU lovgiver om for eksempel dyretransport og bankregler.

* Det betyder, at Danmark står til at falde ud af dele af det retspolitiske samarbejde, når gamle mellemstatslige regler erstattes af nye overstatslige regler.

* Danskerne skal 3. december beslutte om Danmark ønsker at være omfattet af nye fælles regler.

* I alt er 50 af EU's retsakter omfattet af forbeholdet.

* De fem partier ønsker at tilvælge 22 ud af de 50 på det politiske, strafferetslige og det civilretslige område. De andre 28 skal forkastes, mener partierne. Blandt andet retsakter vedrørende EU's asyl- og indvandringspolitik.

Ifølge partierne vil tilvalgsordningen sikre, at Danmark også fremover kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol.

* Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er ikke med i aftalen, og de er kritiske over for at fjerne EU-forbeholdet.

Kilder: EU-oplysningen og Jyllands-Posten.

/ritzau/

Dagens Gossip