FAKTA: Hvad vil Feministisk initiativ

Skrevet af admin

12/09/2014

Mest læste i dag

Feministisk initiativ er et politisk parti i Sverige, der arbejder for ligestilling på flere fronter.

* Partiet blev grundlagt 4. april 2005.

* På partiets årsmøde i september samme år blev det vedtaget at lave et reelt politisk parti.

* Partiet stillede op med kandidater ved Rigsdagsvalget 2006. Her fik man 0,6 procent af stemmerne og kom ikke i Riksdagen.

* Feministisk initiativ stillede igen op til valget i 2010. Her kom partiet heller ikke over spærregrænsen på 4,0 procent, da man kun fik 2,2 procent af stemmerne.

* Partiet arbejder med ligestilling på tværs af køn, alder, funktionalitet, seksualitet, religiøse overbevisninger, farve, etnicitet og statsborgerskab.

* Feministisk initiativ arbejder på at bringe feminisme på den politiske dagsorden:

- Ved at samle en bred folkelig bevægelse for feminisme og menneskerettigheder kommer vi med en ny dimension i politik. Feministiske initiativ søger parlamentarisk mandat til at gennemtrumfe ændringer fra lokalt til globalt niveau, skriver partiet om dets mål.

* Partiet har opstillet 47 kandidater til Riksdagen med den 66-årige Gudrun Schyman i spidsen. Schyman har tidligere siddet i Riksdagen for Vänsterpartiet Kommunisterna (VPK) fra 1988-2006.

Kilde: Feministisk initiativ med flere.

/ritzau/