FAKTA: Hvem kender sit budget - og hvem gør ikke

Skrevet af admin

28/09/2015

Mest læste i dag

46 procent af danskerne mellem 18 og 65 år ved ikke, hvor meget de faste udgifter løber op i om måneden.

* Men syv procent har faste udgifter for 20.001 kroner eller derover

* 20 procent har udgifter for 10.001-20.000 kroner

* 18 procent har for 5001-10.000 kroner

* Ti procent bruger hver måned fra 1 krone til 5000 kroner på de faste udgifter

39 procent af mændene svarer, at de ikke kender deres budget, mens det gælder for 52 procent af kvinderne.

* Af de 18-25-årige kender 39 procent ikke deres budget

* Det gælder for 40 procent af de 26-39-årige

* 51 procent af de 40-54-årige kender ikke de månedlige udgifter

* Og af de 55-65-årige er det 49 procent.

Det er især sjællænderne, der har styr på budgettet. Her er det "kun" 40 procent, der ikke kender de månedlige udgifter.

* I Hovedstaden og Syddanmark svarer 44 procent "ved ikke" til, om de kender størrelsen på det månedlige budget

* 48 procent af nordjyderne kender ikke deres budget

* Hos midtjyderne er det 53 procent, der ikke ved, hvad de sidder for om måneden

Kilder: TNS Gallup for Nordea. Undersøgelsen er baseret på 1037 interviews.

/ritzau/