FAKTA: Hvem var Dag Hammarskjöld?

Et ekspertpanel skal forsøge at kaste nyt lys over den svenske FN-generalsekretær Dag Hammarskjölds død for over fem årtier siden.

Men ifølge FN's nuværende generalsekretær, Ban Ki-moon, er det ikke alle lande, der er samarbejdsvillige:

* Svenskeren Dag Hammarskjöld var FN's generalsekretær fra 1953 til 1961.

* Han var født i Jönköping i den sydlige del af Sverige 29. juli 1905, faderen var den tidligere svenske statsminister Hjalmar Hammarskjöld.

* Dag Hammarskjöld blev uddannet som jurist på universitetet i Uppsala.

* Fra 1930'erne og frem til sin udnævnelse som FN's generalsekretær i 1953 var han ansat som embedsmand i flere ministerier og sad i en kort periode som minister uden portefølje under skiftende socialdemokratiske regeringer.

* Hans fokusområde var Sveriges internationale relationer.

* Som FN's generalsekretær blev han kendt for sin handlekraft, og han gjorde en væsentlig indsats med sit præventive diplomati.

* Den israelsk-arabiske konflikt og Suez-krisen i 1956 blev et hans indsatsområder som FN's generalsekretær, men også afkolonialiseringen af Afrika fyldte meget på hans dagsorden.

* Hammarskjöld døde 18. september 1961 ved en tilsyneladende flyulykke i det daværende Nordrhodesia (nu Zambia). Hans opgave i området var at mægle i en intern krig i det daværende Congo, hvor der var indsat FN-soldater.

* Den svenske regering har opfordret FN til at genoptage efterforskningen af, hvad der fik flyet med Hammarskjöld til at styrte ned. Tidligere rapporter har antydet, at det var et bestilt drab på generalsekretæren.

* Hammarskjöld modtog efter sin død Nobels fredspris i 1961.

* En af Københavns store boulevarder er opkaldt efter den svenske generalsekretær.

Kilder: Den Store Danske, FN

/ritzau/

Dagens Gossip