FAKTA: Hvert år dør 400 børn i Danmark

Skrevet af admin

25/10/2015

Dagens topnyheder

Søndag åbner Danmarks første hospice for børn. Det får til huse på Sankt Lukas Stiftelsen i København, som i forvejen driver et hospice for voksne.

LÆS mere her:

* Der dør omkring 400 børn under 18 år i Danmark hvert år. Hvert fjerde dødsfald sker inden for de første syv dage efter fødslen.

* Cirka hver tredje uhelbredeligt syge barn har brug palliativ pleje (lindring).

* De mest almindelige dødsårsager er: Medfødte misdannelser, kromosomfejl, sygdomme i nervesystemet og luftvejene, infektioner, hjertesygdomme og kræft.

* Søndag indvies det første børnehospice "Lukashuset" med plads til fire børn og deres familier. Det placeres på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, som i 1992 åbnede landets første hospice.

* Der er i alt 19 hospicer i Danmark. Ingen af dem indlægger børn.

* Det første europæiske børnehospice åbnede i Storbritannien i 1982. Nordens første børnehospice åbnede i Stockholm i 2010.

Kilde: Pavi Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Sundhedsstyrelsen, Sankt Lukas Stiftelsen.

/ritzau/