Fakta: Hvorfor spiser vi varme hveder i dag?

Rigtig mange danskere vil i dag nyde varme hveder fra landets bagerbutikker, men det er måske ikke alle der er klar over traditionen stammer fra. Og hvorfor vi egentlig gør det?

Vi skal tilbage i historien for at finde forklaringen på de varme hveder.

Helt tilbage i 1680erne kom bededag ind som en helligdag, og på denne dag måtte der derfor ikke arbejdes eller handles.

Der skulle da stadig brød på bordet, og derfor begyndte bagerne at bage disse hvedestykker, som vi i dag kender som varme hveder.

Hvederne blev altså bagt dagen før, og så skulle man selv varme dem dagen efter når bageren havde lukket.

Gennem tiden har den praktiske foranstaltning dog rykket sig, og i dag køber man i stedet varme hveder hos bageren, og spiser dem til eftermiddagskaffen - eller om aftenen. Gerne med smør eller ost.

Det er de færreste, der i dag varmer hvederne op på selve Store Bededag.

Og hvis vi lige skal tage St. Bededag med, så var det Christian den Femte, der indførte dageb som helligdag i 1686. Den falder den fjerde fredag efter påske.

På det tidsunkt var der mange andre helligdage spredt ud over året, herunder også 3. juledag, Skt. Hans dag og Mikkelsdag.

Med ved en lovændring i 1770 blev mange af disse dage fjernet som helligdag, men Store Bededag overlevede altså ændringen.

Ud over at vi bruger aftenen før bededagen som anledning til de varme hveder, så er selve St. Bededag i dag en populær konfirmationsdag.

Dagens Gossip

Dagens TV