FAKTA: I dag får 12 mænd dom i sagen om Solhaven

* I dag afsiger Retten i Aalborg dom i en straffesag, hvor forstanderen og 11 ansatte på opholdsstedet Solhaven i Farsø er tiltalt for vold, ulovlig tvang og mishandling.

* Solhaven blev etableret i 1987. Opholdsstedet voksede og blev efterhånden en stor lokal arbejdsplads med over 300 ansatte.

* I 2009 udgav to forskere bogen "Pædagogik fra Farsø". Arbejdet med udstødte unge hvilede på tålmodighed, uudtømmelig barmhjertighed og urokkelig fasthed, lød det.

* I juni 2011 anmeldte Vesthimmerlands Kommune institutionen til politiet for vold mod en anbragt. I efteråret kom Solhaven under skærpet tilsyn.

* I december 2011 kritiserede Børnerådet de metoder, som blev anvendt.

* Forstander Søren Virenfeldt blev klokken 10.15 19. april 2012 anholdt af politiet. Han blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter i Retten i Aalborg.

* Dommeren fastslog i sin kendelse, at der ikke var begrundet mistanke om, at Virenfeldt havde begået vold eller andre forbrydelser mod anbragte unge.

* 22. marts og 17. maj 2013 rejste Nordjyllands Politi tiltale mod Søren Virenfeldt og 11 ansatte.

* Tiltalen drejer sig om 72 forskellige forbrydelser. Dertil kommer det punkt, hvor forstander Søren Virenfeldt anklages for at være ansvarlig for og dække over de ansattes vold.

* I alt 20 unge er nævnt som ofre i sagen.

* Samtlige tiltalte har nægtet sig skyldige. De er i alderen fra 38 til 64 år. Ingen af dem er uddannede pædagoger.

* I august 2013 indgav Solhaven konkursbegæring.

* Retten har holdt over 50 retsmøder siden 2. september 2013. Undervejs er cirka 150 vidner blevet afhørt.

Kilder: Blandt andet retsmøder, anklageskrifter og Solhaven.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip