FAKTA: I hver skoleklasse sidder en ADHD-ramt

* ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse. Årsagen til lidelsen er primært arvelig, men andre faktorer, herunder det miljø, barnet vokser op i, spiller også en rolle

* Mennesker med ADHD har især svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og struktur. De kan ikke sidde stille, har svært ved at fuldføre opgaver, huske aftaler og kan være meget impulsive.

* Symptomerne hænger muligvis sammen med en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin.

* De seneste 10-15 år er der sket en voldsom stigning i antallet af børn og voksne, der får diagnosen. I 2013 modtog 1,4 procent af alle børn medicin mod ADHD, mens den tilsvarende andel i 1999 var 0,1 procent.

* To til tre procent af alle skolebørn i Danmark diagnosticeres med ADHD, hvilket svarer til cirka en elev i hver klasse.

* Medicin kan dæmpe symptomerne, ligesom forskellige teknikker kan gøre det nemmere at leve med diagnosen.

* ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

Kilde: ADHD-foreningen og Rockwool Fondens Forskningsenhed

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV