Fakta i Tyskland fejrede kunde nummer en million

Bettina og Poul Erik Baagøe fra Kolding blev kunde nummer en million i Fakta i Harrislee i Tyskland.

Fakta åbnede for under et år siden butikker i Aventoft og Harrislee. Og inden årets udgang kan de altså fejre kunde nummer en million.

Det var lørdag før jul at de i Fakta Harrislee nåede milepælen på en million. De heldige kunder i Harrislee blev Bettina og Poul Erik Baagøe fra Kolding. De blev meget overraskede, da de blev lykønsket og overrakt en check på 5.000 kroner til at handle for i butikken.

De kunder som også stod i kø, da kunde nummer en million gik igennem kassen, fik også del i festligheden da de fik en Jakobsen Dessertchokolade med hjem.

Kort tid efter fejrede man kunde nummer 1.000.001 i fakta Aventoft. Her blev de heldige kunder Kirsten og Jørn Stendahl fra Bredebro, og også de blev meget glade for en check på 5.000 kroner til at handle for, og Kirsten mente bestemt, at det var den bedste julegave de ville få i år.

- Vi havde ikke forestillet os for et år siden, at fejre kunde nummer en million i samme år, som vi åbner butikkerne, men det har været en fantastisk rejse, og der er blevet taget så godt imod os, og udviklingen går stærkt og i den rigtige retning fortæller salgsdirektør Ronny Moriana Glindemann.

I 2014 åbner butikskæden butik nummer tre i Süderlügum.

Grunden til den store succes hos fakta Tyskland er blandt andet et sortiment bestående af et stort udvalg danske dagligvarer i en unik kombination med grænsehandlens typiske varer.

Dagens Gossip