FAKTA: Japan står over for store udfordringer

Shinzo Abe, Japans premierminister, får fire år mere i spidsen for landet, efter at japanerne søndag sammensatte et nyt parlament.

Her kan du læse, hvilke udfordringer Japan står overfor.

Økonomi:

* For tredje gang på fire år er Japans økonomi gået i recession efter en omstridt momsforhøjelse i april.

* Premierminister Shinzo Abes økonomiske politik har ikke medført nogen væsentlige forbedringer af japanernes levestandard. Alligevel ventes han at opnå et massivt flertal.

* Japans Demokratiske Parti (DPJ), der er det største oppositionsparti, er presset, fordi momsforhøjelsen blev besluttet, mens DPJ ledte regeringen.

Atomkraft:

* Alle japanske atomkraftværker står stille som følge af tsunamien 11. marts 2013, da anlægget Fukushima smeltede ned.

* Abe holdt et valgmøde i en sydligt beliggende japansk by, hvor to reaktorer ventes sat i drift i den nye år, men han berørte ikke emnet.

* Oppositionspartiet DPJ har nedtonet konsekvenserne, mens kommunistpartiet JCP er imod genåbning af værkerne.

Militæret:

* Der har ikke været megen debat om forfatningsændringer op til valget. Abes valgsejr vil give regeringen mulighed for at ændre landets grundlov, så den ikke giver afkald på at føre krig.

USA på Okinawa:

* Både regeringspartiet LDP og oppositionspartiet DPJ støtter opførelsen af en ny militærbase på Okinawa som erstatning for den kontroversielle amerikanske base på øen. Det kommunistiske JCP er imod planen.

Kilder: dpa.

/ritzau/

Dagens Gossip