FAKTA: Japans overhus er parlamentets lillebror

Skrevet af admin

10/07/2016

Dagens topnyheder

Halvdelen af mandaterne til det japanske parlaments overhus er i spil ved søndagens valg.

Her nogle fakta om Den Rådgivende Forsamling (Sangiin), som er overhusets formelle betegnelse.

* De 242 medlemmer vælges for en periode på seks år.

* Hvert tredje år er halvdelen af pladserne, eller 121, på valg.

* Overhuset har nogenlunde samme funktion som Senatet i USA, men ikke samme prestige og indflydelse.

* Overhuset har en langt svagere stilling end det japanske parlamentets andet kammer, Repræsentanternes Hus (Shugiin), som underhuset officielt hedder.

* Overhuset kan i modsætning til underhuset blandt andet ikke udskrive nyvalg.

* Lov- og budgetforslag skal drøftes og vedtages i begge kamre, men underhuset har det afgørende ord at skulle have sagt i tilfælde af uenighed.

* For at være valgbar til overhuset skal man være fyldt 30 år og japansk statsborger. Til sammenligning er den nedre aldersgrænse for underhuset 25 år.

* Det er ikke usædvanligt at se kendte personer som for eksempel tv-værter eller sportsfolk stille op som kandidater. Uanset deres politiske indsigt eller erfaring.

Kilder: AFP, Den Store Danske, Election Guide

/ritzau/