FAKTA: Kinas politikere samlet for at tale om fremtiden

Skrevet af admin

05/03/2016

Mest læste i dag

Kinas politiske og økonomiske fremtid bliver diskuteret på Den Nationale Folkekongres, hvor tusindvis af deltagere mødes.

Bliv klogere på den årlige kongres:

* Den Nationale Folkekongres er Kinas parlament.

* Det tæller 2987 delegerede, der mødes halvanden uge én gang om året.

* De er valgt for fem år af repræsentanter for de lokale folkekongresser i Kinas regioner.

* Møderne holdes i Folkets Store Hal i Beijing.

* Formelt er Folkekongressen det øverste organ i Kina, men den reelle magt ligger hos kommunistpartiets centralkomité, politibureauet og præsident Xi Jinping.

* Folkekongressen blev etableret i 1954 - fire år efter dannelsen af Folkerepublikken Kina.

* Når Folkekongressen ikke er samlet, varetages mange af dens funktioner af dens faste komité med 153 repræsentanter.

* Traditionelt er Folkekongressen blevet betragtet som en ren formalitet, men siden 1990'erne har sessionerne udviklet sig til et forum for stramt styrede drøftelser af Kinas fremtidige politiske retning.

Kilder: Npc.gov.cn

/ritzau/