Fakta: Køreplanen for de nye overenskomster

Skrevet af admin

09/02/2014

Dagens topnyheder

* Cirka 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked skal have nye overenskomster.

* Med aftalen mellem Dansk Industri og CO-industri, der er paraplyorganisation for otte forbund med Dansk metal, 3F og HK/Privat som de største er linjen lagt for de øvrige overenskomster. Denne aftale omfatter 240.000 ansatte på minimallønsområdet.

* Aftalen skal nu godkendes af fagforbundenes bestyrelser og af CO-industris centralledelse.

* Transport-området og bygge- og anlægssektoren samt finansområdet er de næste, der skal forhandle færdig om de nye overenskomster for disse områder.

* Transportområdet og bygge-anlæg vil især også lægge vægt på initiativer mod social løndumping. Det er ikke et problem for industrien, da overenskomsterne i forvejen tager højde for det.

* Det ventes, at forligsmanden i sidste fase vil skrue et fælles mæglingsforslag sammen til alle de cirka 600.000 under LO-DA-området, der skal have nye overenskomster, og at det således vil ende i en slags bunkebryllup, inden det sendes ud til urafstemning.

* Urafstemningen kan finde sted i perioden fra 1. marts og frem til slutningen af april.

Kilde: CO-industri.

/ritzau/