FAKTA: Kommuner mangler boliger og ressourcer til flygtninge

Skrevet af admin

14/01/2016

Dagens topnyheder

Ritzau har forud for Kommunaløkonomisk Forum spurgt landets borgmestre, hvordan det går med at håndtere antallet af flygtninge.

* Borgmestre fra 39 af landets 98 borgmestre har svaret på en Ritzaus rundspørge om flygtningesituationen. Flertallet tvivler på, at der er boliger og kapacitet til at modtage de mange flygtninge, der forventes at komme til Danmark i løbet af 2016.

* 22 kommuner svarer, at det antal flygtninge, som de har udsigt til at modtage i år, vil volde dem problemer. 14 svarer, at antallet ikke vil volde problemer.

* 31 kommuner svarer, at de ikke har kapacitet såsom medarbejdere, boliger og institutionspladser til at modtage flere flygtninge end dem, de har udsigt til at modtage i 2016. Kun tre kommuner svarer, at de har kapacitet til flere flygtninge.

* I 24 kommuner er der ikke permanente boliger nok til de flygtninge, de ventes at modtage i år. 14 kommuner har heller ikke nok midlertidige boliger.

* Staten kompenserer kommunen med et grundbeløb på 2604 kroner om måneden for hver flygtning og familiesammenførte over 18 år. Det dækker ikke de udgifter, der er forbundet med modtagelsen, lyder det fra 30 kommuner.

/ritzau/