FAKTA: Kort og godt om Dong Energy

Skrevet af admin

29/10/2015

Dagens topnyheder

Dong Energy sikrede sig et resultat efter skat på 3,2 milliarder kroner i de første ni måneder af 2015 på trods af lave oliepriser.

Her er de vigtigste informationer om selskabet, der er på vej på børsen.

* Goldman Sachs, ATP og PFA købte sig sidste år ind for 11 milliarder kroner i Dong Energy. Efter salget er statens ejerandel reduceret fra 81 til 60 procent.

* Dong Energy er en sammenlægning af seks danske energiselskaber: Dong, Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energis Elaktiviteter og Frederiksberg Forsyning.

* Energikæmpen, som blev en realitet i 2006, forsyner blandt andet danskerne med el og gas, sørger for elproduktionen på kraftværker og efterforskning og produktion af olie og naturgas.

* Dong planlægger en børsnotering i løbet af det næste halvandet år. Beslutningen blev truffet september 2015.

* Hovedsædet ligger i Fredericia.

* Bestyrelsesformand er den tidligere A.P. Møller - Mærsk topchef Thomas Thune Andersen, der har afløst Fritz Schur, der i marts efter ni år sagde farvel som formand i energikoncernen.

* Administrerende direktør er Henrik Poulsen. Han kom fra TDC og afløste i 2012 Anders Eldrup.

* Selskabet har knap 6500 ansatte og havde i 2014 en omsætning på 67,1 milliarder kroner.

/ritzau/