FAKTA: Krudttønde-tiltalte har haft mobiler i fængslet

Skrevet af admin

04/03/2016

Dagens topnyheder

De fem mænd, som har været varetægtsfængslet i Krudttønde-sagen, har haft adgang til mindst 12 mobiltelefoner - og måske flere.

Det er kun fire af mændene, som er blevet tiltalt. De er i alderen 20-31 år og er anklaget for medvirken til terrorisme ved at have hjulpet den afdøde Omar el-Hussein med hans angreb på synagogen i København, hvor en vagt blev dræbt og to betjente blev såret.

Det er de anklaget for:

* At have givet Omar el-Hussein en hættetrøje og en skuldertaske, som han bar under skudangrebet på synagogen.

* At have givet ham ammunition af kaliberen 7,65 mm.

* At have betalt for brug af en computer på en netcafé, som Omar el-Hussein brugte til at søge sig frem til synagogen.

* At have bortskaffet den militærriffel, som Omar el-Hussein havde brugt til angrebet på Krudttønden (to af de tiltalte).

* At en måned efter angrebet at have været i besiddelse af samme type ammunition, som Omar el-Hussein blev overdraget forud for angrebet på synagogen (en af de tiltalte).

Kilde: Anklageskriftet i sagen

/ritzau/