FAKTA: Kvinder bruger oftere valgtest end mænd

Skrevet af admin

28/05/2015

Dagens topnyheder

Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Jens Hoff undersøgte i 2011, hvorvidt valgtesten, som blandt andre DR, Altinget, Jyllands-Posten, Berlingske og TV2 tilbyder, flytter stemmer.

Den viste, at midterpartierne mister stemmer til nichepartier og partier på fløjene.

Her er resultaterne fra undersøgelsen:

* 5884 internet-brugere sagde ja til at installere software på computeren, der registrerede deres internet-aktivitet i valgperioden under folketingsvalget i 2011.

* Herefter skulle internet-brugeren udfylde et spørgeskema. 2010 udfyldte skemaet, hvilket giver en svarprocent på 37,8 procent.

* Sammenlignet med lignende forskning fra 2007 kunne det aflæses, at brugen af valgtests var øget fra 16,8 procent til 23,7 procent i 2011.

* Kvinder bruger valgtests betydeligt mere end mænd; 52 procent versus 40 procent.

* 35 procent af dem, der har taget en valgtest, siger, at de har fulgt testens anbefaling vedrørende partivalg. Dermed ikke sagt at personen har skiftet parti.

* Hoffs videre undersøgelse, af om vælgerne skiftede parti, viste følgende:

* Socialdemokraterne og Venstre mistede henholdsvis 5,8 og 4,8 procent af stemmerne.

* Omvendt vandt De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti henholdsvis 5,3, 3,4 og 3,8 af stemmerne.

Kilder: "Er valgtests vigtige?" af Jens Hoff.

/ritzau/