Fakta: Læs her, hvad ISS er

Skrevet af admin

13/03/2014

Dagens topnyheder

* Den danske servicegigant ISS noteres på fondsbørsen torsdag. Udbudskursen på 160 kroner per aktie giver selskabet en værdi på 29,6 milliarder kroner.

* Den verdensomspændende servicekoncern ISS har over en halv million ansatte og en omsætning på små 80 milliarder kroner.

* Koncernen så sin første spæde start i 1901 uden navnet Kjøbenhavn-Frederiksberg Nattevagt. Det var et natvægterselskab, hvor 20 vagtmænd passede Københavns borgere.

* 38 år senere går selskabet ind i rengøringsbranchen og stifter Det Danske Rengøringsselskab som et selvstændigt datterselskab til sikkerhedsfirmaet.

* Otte år efter danner man et datterselskab i Sverige - og siden går det slag i slag.

* I 1968 skifter selskabet navn til ISS. I første omgang står forkortelsen for International Service System, fra 2001 for Integrated Service Solutions - men i dag bruges det kun som akronym.

* I 1975 når omsætningen i selskabet op på en milliard kroner.

* ISS går på børsen første gang i 1977.

* 22 år efter i 2005 køber de to kapitalfonde EQT Partners og Goldman Sachs Capital Partners selskabet og afnoterer ISS på børsen. Det samlede antal medarbejdere er nu på 300.000.

* Siden da har ISS to gange forsøgt at komme tilbage på børsen. Den ene gang var i 2007 og senest i 2010. Men nu ser det ud til, at tredje gang skal være lykkens gang.

* Med sine 539.212 ansatte er ISS en af verdens største arbejdsgivere.

Kilde: ISS m.fl.

/ritzau/