FAKTA: Læs her om Amalienborg

Skrevet af admin

16/04/2015

Mest læste i dag

* Det er en tradition, at dronningen og den kongelige familie kommer frem på balkonen på Amalienborg. Således også i forbindelse fejringen af dronningens 75-års fødselsdag.

* Amalienborg er regentparrets residens i vintermånederne og består af fire palæer. Dronningen og den kongelige familie vil torsdag klokken 12 vinke til folket fra balkonerne på Christian VII's Palæ.

* Samtidig vil familie og gæster fra europæiske kongehuse vise sig på balkonerne på Christian VIII's Palæ.

* Amalienborgs fire ens palæer omkranser en ottekantet plads. Midt på pladsen ses Salys rytterstatue af Frederik 5., som grundlagde Amalienborg og Frederiksstaden - kvarteret i Københavns indre by, der ligger omkring Amalienborg.

* Palæerne blev opført på foranledning af Frederik 5. i anledning af 300-års-jubilæet for Christian 1.'s kroning. De er tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved.

* Amalienborg er opført i 1748 på foranledning af Frederik 5. De fire palæer blev oprindeligt opført som adelsboliger, men blev overtaget af kongefamilien efter Christiansborgs brand i 1794.

* I dag fungerer Amalienborg som regentparrets vinterresidens, mens også dronningens søstre, Anne-Marie og Benedikte, har hver en lejlighed på Amalienborg.

Kilder: Kongehuset.dk, Gyldendals Den Store Danske.

/ritzau/