FAKTA: Læs her om naturens nye fond

Skrevet af admin

19/12/2014

Dagens topnyheder

Fra nytår søsættes naturens egen pengetank. Folketinget har med et bredt flertal sikret loven, der giver naturen en hjælpende hånd fra en fond.

* Den Danske Naturfond får igennem en periode på fire år en startkapital på 875 millioner kroner.

* 500 millioner kroner kommer fra staten ifølge en aftale mellem regeringen og Venstre og Konservative.

* Yderligere 250 millioner stammer fra Villum Fonden og 125 millioner fra Aage V. Jensens Naturfond.

* Desuden bidrager staten med 49 millioner kroner til finansiering af fondens sekretariat.

* Det er planen, at fonden skal rejse yderligere kapital fra virksomheder og private, så kapitalen når op på over en milliard kroner

* Den ny naturpengetank skal blandt andet opkøbe landbrugsjord og tage den ud af drift. Det skal give mere mangfoldig natur, beskytte arter og sikre renere vandmiljø

* Direktør for det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing (SDC) og tidligere rektor for Aarhus Universitet, Lauritz Holm-Nielsen, er udpeget som fondens formand. Resten af bestyrelsen udpeges i januar.

Kilde: Miljøministeriet

/ritzau/