FAKTA: Læs hvem der kan stille op til valget

Skrevet af admin

27/05/2015

Dagens topnyheder

Torsdag den 18. juni er der valg til Folketinget, hvor danskerne skal en tur i stemmeboksene og deres sætte kryds.

* Enhver, der har valgret til Folketinget, kan også stille op til Folketinget.

* For at kunne stemme til et folketingsvalg skal man være 18 år, have dansk statsborgerskab og have fast bopæl i Danmark. Man må desuden ikke være umyndiggjort.

* Man kan dog ikke sidde i Folketinget, hvis man er straffet for en handling, som gør en uværdig til at sidde i Folketinget.

* Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt folketingsmedlem er uværdigt. Det bliver først besluttet, efter at man eventuelt er valgt ind.

* En person kan altså ikke bliver forhindret i at stille op til Folketingsvalget, da det først bliver afgjort efter stemmeafgivningen.

* Hvis man stiller op for et parti, kræver det, at partiet er opstillingsberettiget, hvilket alle siddende partier i Folketinget automatisk er, når der bliver udskrevet valg.

* Hvis partiet ikke blev valgt ind ved seneste valg eller er et nyt parti, kræver reglerne, at partiet skal indsamle underskrifter svarende til 1/175 af de gyldige stemmer, før at partiet er opstillingsberettiget. Det svarer normalt til omkring 20.000 underskrifter.

* Kristendemokraterne og Alternativet har for eksempel skulle samle 20.000 underskrifter frem mod det netop udskrevne valg.

* For at stille op hos et parti er der forskellige regler for, hvordan partierne vælger deres kandidater.

* Det er også muligt at stille op uden for et parti som løsgænger, men det kræver 150 underskrifter fra den kreds, man ønsker at stille op i.

* Det er svært at komme ind uden for partierne, da det kræver et sted mellem 10.000-20.000 personlige stemmer, afhængig af hvor man stiller op.

Det lykkedes dog for komikeren Jacob Haugaard i 1994, da han blev valgt ind med 23.253 personlige stemmer.

Kilde: ft.dk, oim.dk,

/ritzau/