FAKTA: Læs om den dødelige virus ebola

Siden nytår har den livsfarlige ebolavirus spredt sig i Vestafrika. Indtil videre har omkring 670 mennesker mistet livet.

* Her følger en række fakta om ebola-virus:

* Ebola har fået sit navn efter Ebolafloden i Congo, hvor sygdommen blev opdaget første gang i 1976.

* Mennesker smittes af inficerede flagermus ved direkte kontakt. Smitte mellem mennesker foregår ved kontakt med blod eller sekreter.

* Symptomer ses indledningsvis ved høj feber, hovedpine, muskelømhed, mavepine, træthed, diarré, ondt i halsen, udslæt og opkast.

* I løbet af en uge udvikles brystsmerter, chok, blindhed og massiv blødning fra mave-tarmkanalen og andre kropsåbninger.

* Der er en dødelighed på 50 til 90 procent ved ebola-virus.

* Behandlingen foregår symptomatisk ved væsketerapi, ilt og erstatning af blodtab.

* Forebyggelse af smittefare kan ske ved at undgå huler og miner i det centrale Afrika, hvor der er risiko for at støde på flagermus.

* Der anbefales god hygiejne i forbindelse med behandling af patienter med ebola-virus for eksempel ved brug af mundmaske, handsker, kittel, beskyttelsesbriller og engangsudstyr.

* En eksperimentel vaccine har været afprøvet i dyreforsøg, men er endnu ikke tilgængelig.

(Kilde: Center for Biosikring- og Beredskab)

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip