FAKTA: Læs om udenrigsminister Villy Søvndals karriere

Skrevet af admin

08/11/2013

Dagens topnyheder

* Villy Søvndal er født 4. april 1952 i Linde i Struer Kommune.

* Han blev Hf-student fra Nørre Nissum Seminarium i 1971 og uddannet lærer fra Kolding Seminarium i 1971.

* Fra 1980 til 1992 var han lærer ved Kolding Skolevæsen.

* I 1976 meldte Villy Søvndal sig ind i Socialistisk Folkeparti, og fra 1982 til 1994 var han medlem af byrådet i Kolding.

* I 1994 blev han valgt til Folketinget og fik i 2005 formandsposten i Socialistisk Folkeparti.

* 3. oktober 2011 blev han udenrigsminister efter at have bragt SF i regering for første gang ved valget i september 2011.

* 7. september 2012 meddeler Villy Søvndal, at han trækker sig fra formandsposten, men at han fortsætter som udenrigsminister.

* 22. oktober 2013 bliver han ramt af en blodprop i hjertet og gennemgår en vellykket operation. Søvndal skulle have været tilbage på arbejdet i midten af november.

* 8. november 2013 tager Villy Søvndal orlov frem til begyndelsen af januar. Hans kone, Heidi Perto, er blevet ramt af et hjerteanfald og kan se frem til et længere genoptræningsforløb.

* Villy Søvndal har ud over ministerposten bestredet flere tillidshverv. Fra 1986 til 1994 var han medlem af Sammenslutningen af Sociale Udvalg i Danmark (SASU). Og fra 1991 til 1994 sad han som formand for Pædagogers og Klubfolks Pensionskasse (PBU).

* Villy Søvndal har tre børn fra et tidligere forhold.

/ritzau/