FAKTA: Liberal Alliance er landets fjerdestørste parti

Skrevet af admin

29/05/2015

Dagens topnyheder

Anders Samuelsens tropper fra Liberal Alliance fortsætter fremgangen.

I en ny Voxmeter-måling for Ritzaus Bureau er Liberal Alliance nu landets fjerdestørste parti.

Liberal Alliance har allerede sat De Radikale og SF og overhaler nu Enhedslisten. Liberal Alliance står til 8,2 procent af stemmerne.

Målingen viser desuden, at blå blok fortsat er i front med samlet 52 procent af stemmerne sammenlignet med rød bloks 47,7 procent.

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen står altså fortsat til at overtage statsministerposten fra Helle Thorning-Schmidt (S). Men blå blok mister terræn.

Fakta om målingen følger her. Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg.

* Socialdemokraterne: 25,5 procent / 46 mandater (24,8 procent)

* De Radikale: 6,2 procent / 11 mandater (9,5 procent)

* De Konservative: 3,5 procent / 6 mandater (4,9 procent)

* Socialistisk Folkeparti: 6,3 procent / 11 mandater (9,2 procent)

* Liberal Alliance: 8,2 procent / 15 mandater (5,0 procent)

* Kristendemokraterne: 0,6 procent / 0 mandater (0,8 procent)

* Dansk Folkeparti: 18,3 procent / 33 mandater (12,3 procent)

* Venstre: 21,4 procent / 38 mandater (26,7 procent)

* Enhedslisten: 8,1 procent / 15 mandater (6,7 procent)

* Alternativet: 1,6 procent / 0 mandater (stillede ikke op)

* Øvrige: 0,1 procent / 0 mandater

Blå blok samlet: 52 procent.

Rød blok samlet: 47,7 procent.

Estimerede mandater: 92-83 i blå bloks favør.

1050 repræsentativt, tilfældigt udvalgte personer over 18 år har deltaget i målingen, der er baseret på telefoninterview foretaget i perioden 26. til 28. maj.

Cirka 22 procent af de adspurgte er i tvivl om deres partivalg - de optræder ikke i målingen.

Den maksimale statistiske usikkerhed er 2,6 procentpoint (gældende for Socialdemokraterne og Venstre som de største partier i målingen).

Herefter falder den statistiske usikkerhed i takt med partiernes størrelse.

Kilder: Voxmeter for Ritzaus Bureau

/ritzau/