FAKTA: Mærsks oliedrøm får en kold spand vand i hovedet

Skrevet af admin

28/06/2016

Dagens topnyheder

A.P. Møller-Mærsk har tabt en stor oliekontrakt i Qatar. Tabet barberer en solid del af olieforretningen væk for det lyseblå konglomerat, der begyndte i oliebranchen for over 50 år siden.

Siden da har A.P. Møller-Mærsks Maersk Oil spredt sig over hele verden.

* Maersk Oil blev startet i 1962, da A.P. Møller-Mærsk vandt retten til at udforske og udvinde olie og gas i Nordsøen.

* I 1975 får Maersk Oil retten til at udvikle oliefelter i Danmark.

* I 1994 startede Maersk Oil produktion i Qatar.

* Maersk Oil er aktiv i 14 forskellige lande, blandt andre USA, Algeriet, Irak, Kasakhstan og Angola.

* I 2015 producerede Maersk Oil 312.000 tønder olie om dagen.

* Det gav en omsætning på 5,6 milliarder dollar og et underskud på 2,1 milliarder dollar grundet enorme nedskrivninger efter olieprisens fald.

* I 2005 havde Maersk Oil en omsætning på 4,6 milliarder dollar og et resultat på 1,2 milliarder dollar.

* Maersk Oil er blevet hårdt ramt af olieprisen og store nedskrivninger på eksempelvis en større satsning i Brasilien, der måtte stoppes i 2014.

* I 2015 fortalte Maersk Oil, at man vil stoppe produktionen i Nordsøen, hvis ikke man får en bedre aftale med staten.

* I 2016 mistede Maersk Oil sin aftale i Qatar, der stod for godt 40 procent af selskabets samlede produktion.

Kilder: A.P. Møller-Mærsk, Maersk Oil, Ritzau

/ritzau/