FAKTA: McDonald's og Ikea er med til integrationsmøde

Skrevet af admin

24/09/2015

Dagens topnyheder

Lars Løkke Rasmussen byder i dag velkommen til en lang række gæster, når Danmarks integrationsindsats skal diskuteres på et topmøde på Marienborg.

Her følger en oversigt over deltagerne ved torsdagens møde:

* 48 forskellige virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner er inviteret til topmødet på Marienborg, der begynder torsdag klokken 13.00.

* AF organisationer kan blandt andet nævnes Dansk Flygtningehjælp, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landsorganisationen i Danmark (LO) og Kommunernes Landsforening (KL). Af virksomheder kommer blandt andet McDonald's, Ikea Danmark, Arla Foods og Grundfos.

* I alt seks ministre fra Venstre-regeringen deltager: statsminister Lars Løkke Rasmussen, udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, social- og indenrigsminister Karen Ellemann, minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby, uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Kilder: Statsministeriet

/ritzau/