FAKTA: Moldova og EU's østlige partnerskab

Skrevet af admin

27/02/2014

Dagens topnyheder

* EU-Kommissionen har i november 2013 foreslået at give Moldova visumfri adgang til EU for at leve op til alle kriterierne i EU's handlingsplan for visumliberalisering. EU-Parlamentet har torsdag stemt forslaget igennem til samling i Strasbourg.

* Der mangler nu en godkendelse fra EU's medlemslande.

* Ifølge kommissionen skulle Moldova "fremme lovlig migration og lette mobiliteten, forebygge og bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel, optimere migrationens og mobilitetens betydning for udviklingen og fremme international beskyttelse".

* Republikken Moldova har ifølge kommissionen i løbet af de sidste tre år gjort "konstante og effektive fremskridt på alle de områder, som indgår i de fire hovedområder i handlingsplanen".

* Moldova er det første af EU's østlige partnerskabslande, som står for at få visumfri adgang til EU.

* EU's østlige partnerskab omfatter seks tidligere sovjetrepublikker - Moldova, Ukraine, Hviderusland, Georgien, Aserbajdsjan og Armenien.

* De har siden 2009 alle formelt været i en proces, der skal bringe dem tættere på EU. Uden at de nødvendigvis har udsigt til egentligt EU-medlemskab.

* Moldova og Georgien står for at underskrive en handels- og associeringsaftale med EU, lig den aftale den nu afsatte ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, undlod at underskrive i november til fordel for en aftale med Rusland.

* Der bor lidt over 3,5 millioner mennesker i Moldova, som grænser op til Rumænien og Ukraine.

Kilde: EU-Kommissionen og det amerikanske efterretningsvæsen for udenlandske efterretninger, CIA.

/ritzau/