FAKTA: Når køretøjer bruges som våben

Skrevet af admin

15/07/2016

Dagens topnyheder

Sent torsdag aften pløjede en lastbil ind i en stor menneskemængde på promenaden i Nice, hvor folk havde taget opstilling for at se fyrværkeri på den franske nationaldag, Bastilledagen. Mindst 84 mennesker blev dræbt.

Her kan du læse om en række angreb, hvor køretøjer er blevet anvendt som våben:

* I Israel og Palæstina har adskillige mennesker mistet livet efter at være blevet påkørt bevidst. Det præcise antal oplyses ikke.

* 22. maj 2013 blev soldaten Lee Rigby dræbt uden for Woolwich-kasernen i det sydøstlige London. Angrebsmændene, som kørte ham over med en bil, var begge briter, der havde konverteret til Islam. De to havde nigeriansk baggrund.

* 20. oktober 2014 blev den canadiske soldat Patrice Vincent påkørt og dræbt i Québec. Gerningsmanden var en 25 år gammel canadier, som havde konverteret til islam.

* 30. juni 2007 kørte to mænd en brændende bil ind i hovedterminalen i lufthavnen i Glasgow i Skotland. En af gerningsmændene blev idømt fængsel på livstid og blev af dommeren i sagen beskrevet som en religiøs ekstremist.

* Den militante gruppe Islamisk Stat (IS) og netværket al-Qaeda har gennem sociale medier i flere år opfordret sine tilhængere til at udføre angreb ved at køre mennesker over.

Kilde: NTB

/ritzau/