Fakta: Nordea - Nordens største finanskoncern

Skrevet af admin

27/01/2016

Dagens topnyheder

Den nordiske storbank Nordea er onsdag kommet med regnskab for 2015, der viste et nettoresultat på 35 milliarder kroner.

* Nordea er den største finanskoncern i Norden med en markedsværdi på omkring 300 milliarder kroner.

* Omkring 10 millioner er privatkunder hos Nordea, mens banken har omkring 600.000 erhvervskunder.

* Ud over at drive bankforretninger gør Nordea sig også inden for blandt andet pension, realkredit og forsikring.

* Nordea har omkring 650 filialer og knap 30.000 medarbejdere.

* Ud over at være til stede i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Nordea også på nye markeder som Estland, Letland, Litauen og Rusland.

* De fire nordiske banker Nordbanken i Sverige, Merita Bank i Finland, Unibank i Danmark og Christiania Bank og Kreditkasse i Norge fusionerede fra slutningen af 1990'erne og er siden 2001 blevet drevet under navnet Nordea.

* Nordea har trods sin korte livshistorie rødder tilbage til starten af 1820'erne. Nordeas "familietræ" omfatter således flere end 300 banker.

* Banken ledes i dag af finnen Casper von Koskull, der afløste danske Christian Clausen sidste år. Bestyrelsesformand er en anden finne, Björn Wahlroos.

* Bankens hovedsæde er i den svenske hovedstad, Stockholm. Nordea er børsnoteret i Stockholm, Helsinki og København.

Kilde: Nordea.

/ritzau/