FAKTA: Nordkorea kender allerede alt til FN-sanktioner

Skrevet af admin

06/01/2016

Dagens topnyheder

FN's Sikkerhedsråd udtaler enstemmigt, at Nordkoreas atomprøvesprængning, som angiveligt fandt sted tidligt onsdag morgen dansk tid, er en klar overtrædelse af resolutioner fra Sikkerhedsrådet.

Nordkorea har tidligere afprøvet tre atombomber og været under sanktioner fra FN's Sikkerhedsråd siden landets første atomprøvesprængning i 2006.

Her er nogle af FN-sanktionerne efter den seneste prøvesprængning i 2013:

* Resolutionen medfører en betydelig skærpelse af sanktionsregimet mod Nordkorea med yderligere stramninger i forhold til indefrysning af midler og rejseforbud over for nordkoreanske individer og selskaber.

* Altså forbyder resolutionen import og eksport af visse former for udstyr og teknologi. For eksempel stoppes handel med luksusvarer for at lægge pres på landet. Disse omfatter blandt andet væddeløbsheste, kaviar, vin, cigarer, luksusure og lignende.

* Resolutionen indebærer særlige stramninger på det finansielle område, hvor FN’'s medlemslande pålægges at forhindre finansielle overførsler, der kan bidrage til det nordkoreanske atom- eller missilprogram.

* Derudover betyder sanktionerne en stramning af inspektionsregimet over for Nordkorea.

* Resolutionen sætter også fokus på Nordkoreas diplomater, hvor FN’'s medlemsstater skal udvise særlig årvågenhed over for deres mulige medvirken til atom- eller missilprogrammet eller forbudte aktiviteter.

Kilder: Ritzau/AFP

/ritzau/