FAKTA: Norsk kvindes voldtægts-sag i Dubai

* I begyndelsen af juli blev 24-årige Marte Dalelv idømt 16 måneders fængsel for sex uden for ægteskabet, falsk forklaring i retten og indtag af alkohol ved en domstol i Dubai.

* Det skete efter, at hun havde anmeldt, at hun var blevet voldtaget under en forretningsrejse.

* Hun ankede dommen, og det var ventet, at ankesagen skulle begynde til september.

* Efter anmeldelsen af voldtægten blev hun fyret fra sit job af sin arbejdsgiver - Al Mana Interiors.

* Toppen i den norske regering har engageret sig i sagen og forsikret, at man ville lægge pres på styret i Dubai, indtil den 24-årige kvinde igen kunne sætte sine fødder på norsk jord.

* Mandag meddeler det norske udenrigsministerium, at hun er blevet benådet, har fået sit pas tilbage og kan rejse hjem.

* Det sker, efter at den norske kvinde tidligere på dagen sammen med den norske ambassadør i De Forenede Arabiske Emirater og sin lokale advokat har haft et møde med statsadvokaten i bystaten.

* Sagen har undervejs vakt international opmærksomhed.

* Dalelv har de seneste måneder boet i den norske sømandskirke i Dubai.

/ritzau/NTB

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip