FAKTA: Økonomi er udfordringen for Grønlands regering

Det bliver et puslespil for de grønlandske politikere at danne en koalition, som skal finde måder at finde svar på Grønlands udfordringer. Særligt økonomien har været et vigtigt emne i valgkampen frem mod fredagens valg.

Få her et overblik over Grønlands og den grønlandske økonomi.

* Indbyggere i Grønland: 56.282.

* Areal: 2.166.086 kvadratkilometer - omtrent 50 gange større end Danmark.

* Bruttonationalprodukt: 13,8 milliarder kroner i 2012, men skønnes at være lavere i dag.

* Heraf udgør det danske bloktilskud 3,6 milliarder kroner.

* Gennemsnitlig indkomst per person i Grønland: 213.126 kroner (2012).

* Ledighed i Grønland: Omkring 10 procent (opgøres ikke præcist) - Danmark fem procent.

* Erhvervsliv: Den største arbejdsstyrke er inden for det offentlige. Dernæst kommer fiskeri, som de seneste år har bidraget væsentligt til økonomien på grund af stigende priser på fisk og skaldyr. Ifølge en ny prognose vil priserne dog stagnere, hvilket kan ramme Grønland hårdt.

Kilde: Grønlands Statistik, Danmarks Statistik, Nationalbanken.

/ritzau/

Dagens Gossip