FAKTA: OIC - 1,5 milliarder muslimers stemme

Skrevet af admin

18/01/2015

Dagens topnyheder

Organisation of Islamic Cooperation (OIC) undersøger muligheden for at tage juridiske skridt mod det franske satire-magasin Charlie Hebdo, fordi bladet valgte at have et billede af profeten Muhammed på sin forside efter terrorangrebet mod redaktionen, der kostede 12 mennesker livet.

Her er organisationen:

* OIC er en mellemstatslig organisation med 57 medlemslande

* Organisationen repræsenterer 1,5 milliarder muslimer

* OIC blev dannet i 1969 i Rabat, Marokko

* Iyad Ameen Madani er generalsekretær i OIC. Han er organisationens 10. generalsekretær

* Efter egen udlægning er organisationen er den kollektive stemme for den muslimske verden, og de forpligter sig til at beskytte den muslimske verdens interesser ved at promovere international fred og harmoni blandt jordens befolkning

Kilder: Organisation of Islamic Cooperation

/ritzau/