FAKTA: Om Cavlingprisen

Skrevet af admin

08/01/2016

Mest læste i dag

Cavlingprisen er den mest prestigefyldte danske journalistpris, der hvert år uddeles til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det foregående år.

I år går prisen til DR-journalist Puk Damsgård, der hædres for sine reportager fra Mellemøsten og for sin seneste bog om et dansk gidsel hos Islamisk Stat.

Læs her om prisen:

* Fonden bag Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 til minde om Henrik Cavling, der foruden at være en højt æret journalist og redaktør stiftede Dansk Journalistforbund.

* Til oprettelsen af Cavlingprisen bidrog forbundet med 15.000 kroner. Politiken gav 10.000 kroner og Berlingske Tidende 5000 kroner.

* Det er udbyttet af disse beløb, der hvert år giver midler til uddelingen af den journalistiske hæderspris.

* Selve prisen blev uddelt første gang i 1945 til journalist Henrik V. Ringsted.

* Med prisen på 25.000 kroner følger Jørgen Rodes statuette af Henrik Cavling.

Kilder: Dansk Journalistforbund.

/ritzau/