FAKTA: Om Claus Hjort Frederiksens kasseeftersyn

Skrevet af admin

24/08/2015

Mest læste i dag

SR-regeringens efterlader disse ubetalte regninger ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V):

* El-biler koster 500 millioner kroner i 2016, fordi de slipper for afgift.

* Reklameafgiften, som SR-regeringen aftalte at sløjfe, koster 250 millioner kroner i 2016 og siden 190 millioner kroner årligt.

* Togfonden mangler ni milliarder kroner af sine forventede indtægter på 28,5 milliarder kroner fra en højere skat på Nordsøolien, hvis olieprisen fremover ligger lige så lavt som nu.

* Femern Bælt-forbindelsen mangler 4,6 milliarder kroner i EU-tilskud i forhold til det forventede. Tilskuddet er også usikkert efter 2019. Buddet på tunnelrørene ligger ni milliarder kroner over det forventede.

* Skatteministeriet risikerer at betale en stor regning, når ministeriet fra 2017 indfaser ny ejendomsvurderinger, som er skarpt kritiseret af Folketingets statsrevisorer. Det samme gælder it-systemer, som skal sikre bedre inddrivelse af gæld til det offentlige.

* PSO-afgiften, som årligt koster el-forbrugerne seks-syv milliarder kroner for at finansiere havvindmølleparker, strider imod EU's regler ifølge EU-Kommissionen.

* Politiets bevillinger falder med 900 millioner kroner frem til 2019, når den politiske flerårsaftale om politiet falder bort til nytår.

* Asylsøgere koster årligt statskassen knap ni milliarder kroner. Regningen er vokset med seks milliarder kroner siden 2013.

Kilde: Claus Hjort Frederiksen (V) og Finansministeriets pjece "Kasseeftersyn - strammere rammer for de offentlige finanser", august 2015

/ritzau/