FAKTA: Om danske kvinders stemmeret

Danmark fejrer fredag 100-året for kvinders valg og stemmeret. Også andre grupper i samfundet fik i 1915 lov til at stemme.

* 1849: Med grundloven bliver Danmark et demokrati, men grupper af befolkningen har ikke stemmeret. De bliver kaldt de syv f'er: Fruentimmere, folkehold (tjenestefolk), forbrydere, fjolser, fattige, fremmede og fallenter.

* 1906: Finland giver som det første land i Europa kvinder stemmeret. På verdensplan var Australien og New Zealand tidligere ude.

* 5. juni 1915 marcherer 12.000 kvinder til Christiansborg for at fejre grundlovsændringen, der har givet dem stemmeret.

* Ved det første rigsdagsvalg i 1918 efter grundlovsændringen er 41 ud af 402 opstillede kandidater kvinder. Fire bliver valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Kvinderne sætter sig dermed på 2,9 procent af pladserne.

* 1924: Socialdemokraten Nina Bang bliver verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering.

* Ved det seneste folketingsvalg i 2011 blev 70 kvinder valgt ind. Det svarer til, at kvinder sidder på 39,1 procent af pladserne.

* Ved valget den 18. juni er to ud af tre kandidater - 68,9 procent - mænd. Andelen af kvinder er faldet en smule i forhold til 2011. Dengang udgjorde kvinderne 33,2 procent, mens der denne gang er 31,1 procent kvinder blandt de opstillede.

Kilder: Dansk Kvindesamfund, Euroman, Altinget

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip