Fakta om hullet i lov om jobrotation

Skrevet af admin

19/01/2014

Mest læste i dag

* I marts 2013 opprioriterer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) jobrotationsordningen for at få flere virksomheder til at åbne dørene for de ledige. Ordningen giver mulighed for at ansætte en jobrotationsvikar for en elev eller en lærling.

* Dansk Arbejdsgiverforening skriver i et høringssvar, at man "tager afstand" fra ordningen. Senere siger man til Beskæftigelsesministeriet, at ordningen indeholder en "misbrugsmulighed".

* Også HK og LO nåede at advare ministeriet om, at der er et problem med "utilsigtet brug af ordningen".

* Mette Frederiksen lukkede pr. 1. juli 2013 hullet i loven.

Ifølge Deloitte - der har lavet en redegørelse om forløbet til Arbejdsmarkedsstyrelsen - blev op mod halvdelen af aftalerne om jobrotation for elever og lærlinge i første halvdel af 2013 indgået i den sidste måned op til, at ministeren lukkede hullet.

* Det skønnes, at elev- og lærlingeforløb i kombination med jobrotation udgør omkring 75 procent af udgifterne til jobrotationsordningen i hele 2013.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

/ritzau/