Fakta om lejemordere: Så lidt koster det at hyre en lejemorder

For 200 britiske pund, hvad der svarer til omkring 2.000 kroner, kan du få din nabo myrdet istedet for, at I skal ligge i en årelang strid over højden på havehækken.

Et nyt studie af lejemordere viser, at de kan deles ind i tre discount grupper og en gruppe af professionelle, og de foretrækker at dræbe deres ofre i en forstad.

Det er typisk ægteskab, forretningsaftaler og banderelationer, der udløser et bestilt mord, skriver ScienceFix.dk.

Der er fire typer lejemordere:

Storbritannien har fire typer lejemordere, hvor af de tre er discount udgaver, der arbejder for småpenge.

Forskerne kalder dem henholdsvis: novicen, dilettanten og svenden, og de myrder for så lidt som 200 pund, 

Dertil kommer mesteren, der arbejder for op til 100.000 pund for et mord.

Novicen

er en lejemorder, der laver sit første lejemord. Et eksempel på sådan en morder var kun 16 år gammel, og han myrdede for kun 200 £. Senere pralede han med mordet og kom i fængsel for det.

Dilettanten

har normalt ikke en kriminel baggrund, så han accepterer betaling for at begå et mord for at løse sine økonomiske problemer. Han er typisk ældre, har svært ved at skaffe et skydevåben og fortryder ofte undervejs.

Svenden

er en kriminel, der nok skal få mordet gennemført. Han har gode kontakter blandt andre kriminelle og kan derfor let skaffe sig skydevåben, men hans kontakt til det kriminelle miljø afslører ham let efter mordet.

Mesteren

har typisk en militær baggrund, og han kan stå bag op til hundrede lejemord. Han er svær at afsløre, for han begår sine mord på steder, som han ikke er knyttet til.

Ingen glamour ved lejemord

- Lejemordere er velkendte figurer i film og videospil, og der udfører de betalte mord i underverdenens barer eller med dyre snigskytte rifler fra hustage. Virkeligheden kunne ikke være mere anderledes. Britiske lejemordere er mere tilbøjelige til at myrde deres ofre, medens de gå tur med hunden eller er på shopping i en forstad, fortæller professor David Wilson fra Birmingham City University.

Ved at gennemtrawle aviser og udskrifter fra domstole fra de sidste 40 år, og ud fra off-the-record interviews med tidligere straffede, fandt forskerne frem til disse adfærdsmønstre blandt de britiske lejemordere.

I studiet kom der til at indgå 27 lejemord, som blev begået af 36 lejemordere, hvoraf en var kvinde.

Artiklen er leveret i samarbejde med ScienceFix.dk.

Dagens Gossip