FAKTA om verdenshandelsorganisationen WTO

Skrevet af admin

07/12/2013

Mest læste i dag

Natten til lørdag dansk tid indgik verdenshandelsorganisationen WTO en historisk handelsaftale.

Den globale aftale er faldet på plads efter hårde forhandlinger på den indonesiske ø Bali mellem ministre og embedsmænd fra hele verden, og den markerer WTO's første globale handelsaftale, siden organisationen blev oprettet i 1995.

* Verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Organisation), blev oprettet i 1995 som en efterfølger for GATT (General Agreement om Tariffs and Trade).

* Formålet med WTO er at lette handlen med varer og tjenesteydelser og skabe faste rammer for producenter, eksportører og importører.

* WTO er den eneste globale organisation, der tager sig af handelsregler mellem lande i verden.

* Centralt for dette arbejde er WTO's handelsaftaler, der er forhandlet og godkendt af alle landene i organisationen. Der foregår således løbende handelsforhandlinger mellem medlemslandene.

* I Danmark er det Udenrigsministeriet, der varetager den generelle WTO-politik. Det sker i samarbejde med en række fagministerier, samt inddragelse af danske organisationer, NGO'er, virksomheder, forbrugere og så videre.

Kilde: Udenrigsministeriet.

/ritzau/