FAKTA: Over 100 Syrien-krigere er rejst ud af Danmark

PET's Center for Terroranalyse (CTA) har i slutningen af juni 2014 udarbejdet en analyse af terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien. Det er en opdatering af analysen fra november 2013.

Ifølge CTA overstiger antallet af udrejste fra Danmark til Syrien 100

* Mindst 15 af de udrejste er blevet dræbt.

* Der vil fremover være flere kvinder, der udrejser fra Danmark til Syrien.

* Hovedparten af de udrejste kæmper sammen med militante islamistiske grupper i Syrien, men der er også nogle, der kæmper med gruppen Isil i Irak - i dag kaldet IS.

* CTA vurderer, at et betydeligt antal personer, der er udrejst fra Danmark til Syrien har opnået konkrete, militære færdigheder som følge af deres træning og deltagelse i kamphandlinger. Denne kapacitet vil kunne bruges til at gennemføre terrorangreb i Danmark.

* CTA vurderer ligeledes, at gruppens fremgang i Irak, kombineret med en intensiveret og brutal propaganda, kan øge antallet af danske militante islamister, der udrejser for at kæmpe.

* Gruppen kan have en yderligere radikaliserende effekt på unge, der allerede befinder sig i militant islamistiske miljøer i Danmark.

* CTA vurderer, at dette kan være med til at øge terrortruslen mod Danmark.

* CTA vurderer, at øget opbakning til IS kan føre til en forøget terrortrussel mod bløde, ubeskyttede mål i Danmark.

Samlet set giver analysen dog ikke anledning til for nærværende at ændre vurderingen af terrortruslen mod Danmark, som CTA fortsat vurderer som alvorlig.

Kilde: Politiets efterretningstjeneste - PET.

/ritzau/

Dagens Gossip