FAKTA: På Twitter har du 140 tegn at ytre dig på

Mere end ti år efter, at Twitter så dagens lys første gang, oplyser det sociale medie tirsdag, at det i løbet af de kommende måneder er klar med nye forbedringer, der skal give brugerne mere plads til at udtrykke sig i de 140 tegn.

Få et overblik Twitter her:

* Twitter giver sine brugere mulighed for at kommunikere små beskeder på 140 tegn.

* Twitter gik i luften 21. marts 2006, hvor den første besked blev afsendt fra medgrundlægger Jack Dorseys konto.

* Twitter gik på børsen i New York i november 2013.

* Hastagget (#), der samler tweets om det samme emne, blev introduceret i august 2007, efter en bruger havde foreslået det.

* Twitter har 320 millioner månedlige brugere, men har ikke formået at få flere brugere i løbet af det seneste halve år.

* Twitter har aldrig haft overskud. Selv om selskabet ved sidste regnskab havde en omsætning på 2,2 milliarder dollar, havde det et underskud på 521 millioner dollar.

* Kun fire procent af den danske befolkning bruger dagligt Twitter.

* Katy Perry har med 84 millioner følgere flest følgere på tjenesten. Efter sangeren kommer Justin Bieber med 77 millioner og Taylor Swift med 72 millioner følgere.

Kilder: Reuters, AFP og DR Medieforskning

/ritzau/

Dagens Gossip