FAKTA: Piloter styrker flyveevner på Nato-base i Spanien

En ulykke på en Nato-base i Spanien har kostet 10 personer livet og såret 13, da et F-16-fly styrtede ned.

Ulykken skete i forbindelse med en øvelse under Natos lederskabsprogram, det såkaldte Tactical Leadership Program.

Fire danskere er udstationeret på basen, men ingen var involveret i ulykken, oplyser forsvaret.

Her kan du læse, hvad programmet går ud på:

* Det er en organisation, der involverer 10 Nato-lande, herunder Danmark. Det er ikke en del af Nato, men er tilknyttet gennem en kontrakt, eller et såkaldt godkendelsesprogram.

* Formålet er at styrke piloternes flyveevner ved at forbedre deres lederskabsevner, de taktiske luftoperationer og forbedre planlægning af missioner.

* På basen i Spanien bliver piloter og personale på jorden oplært i at planlægge og udføre Composite Air Operations (COMAO) - altså sammensatte luftoperationer.

* Programmet støtter forskellige Nato-organer med flyvertaktisk ekspertise.

* De ti lande i programmet er Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, USA og Grækenland.

Kilder: Tactical Leadership Program.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip