FAKTA: Politiforklaringer i Tibetsag under lup

Skrevet af admin

02/10/2015
I en sag anlagt af seks borgere afgjorde Østre Landsret i sidste uge, at en af borgerne var blevet udsat for ulovlig frihedsberøvelse under den daværende kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i juni 2012.* Selv om borgernes ytringsfrihed ikke direkte var en del af sagen, fastslog de tre landsdommere også, at politiet under statsbesøget "udfoldede bestræbelser på at hindre personer i at holde det tibetanske flag op, så det var synligt for den kinesiske præsident". * Politiets ledelse har under sagen afvist, at der blev udstedt en generel ordre til at jagte flag. * Dele af politiets radiokommunikation blev fremlagt i landsretten. Den viser, at politiet var meget opmærksomme på Tibets flag under præsidentens besøg. * For eksempel konstaterede politiet, at et tibetansk flag havde "sneget sig ind" foran opkørslen til Christiansborg. "Skal vi tage flaget fra dem eller hvad?", blev der spurgt. Og svaret lød: "Tag flaget fra dem, kom".* Lydfilerne blev først frigivet til de seks borgeres advokat for nogle måneder siden, men først da Støttekomiteen for Tibet offentliggjorde indholdet, orienterede politidirektøren Justitsministeriet.* Efter dommen har en betjent til sit fagblad Dansk Politi oplyst, at der var tale om en ordre, som kom "oppefra".* Siden 2012 er Københavns Politi kommet med flere redegørelser om sagen, som er blevet brugt af skiftende justitsministre ved samråd med Folketingets Retsudvalg.* Få dage efter dommen udtalte justitsminister Søren Pind (V) sig om sagen: "Det har været en noget rodet fremstilling", skrev han i en mail og oplyste, at han havde bedt Københavns Politi om en nærmere redegørelse.* I begyndelsen af denne uge anmeldte politidirektør Thorkild Fogde sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og bad om en undersøgelse af, om personale i Københavns Politi har begået strafbare forhold i sagen.* Efter et møde med politiet, hvor der blev fremlagt nyt materiale, har DUP besluttet at indlede en efterforskning af, om nogen har løjet og dermed gjort sig skyldig i tjenestemisbrug eller tjenesteforsømmelse.Kilder: Ritzau

Dagens topnyheder

I en sag anlagt af seks borgere afgjorde Østre Landsret i sidste uge, at en af borgerne var blevet udsat for ulovlig frihedsberøvelse under den daværende kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i juni 2012.

* Selv om borgernes ytringsfrihed ikke direkte var en del af sagen, fastslog de tre landsdommere også, at politiet under statsbesøget "udfoldede bestræbelser på at hindre personer i at holde det tibetanske flag op, så det var synligt for den kinesiske præsident".

* Politiets ledelse har under sagen afvist, at der blev udstedt en generel ordre til at jagte flag.

* Dele af politiets radiokommunikation blev fremlagt i landsretten. Den viser, at politiet var meget opmærksomme på Tibets flag under præsidentens besøg.

* For eksempel konstaterede politiet, at et tibetansk flag havde "sneget sig ind" foran opkørslen til Christiansborg. "Skal vi tage flaget fra dem eller hvad?", blev der spurgt. Og svaret lød: "Tag flaget fra dem, kom".

* Lydfilerne blev først frigivet til de seks borgeres advokat for nogle måneder siden, men først da Støttekomiteen for Tibet offentliggjorde indholdet, orienterede politidirektøren Justitsministeriet.

* Efter dommen har en betjent til sit fagblad Dansk Politi oplyst, at der var tale om en ordre, som kom "oppefra".

* Siden 2012 er Københavns Politi kommet med flere redegørelser om sagen, som er blevet brugt af skiftende justitsministre ved samråd med Folketingets Retsudvalg.

* Få dage efter dommen udtalte justitsminister Søren Pind (V) sig om sagen: "Det har været en noget rodet fremstilling", skrev han i en mail og oplyste, at han havde bedt Københavns Politi om en nærmere redegørelse.

* I begyndelsen af denne uge anmeldte politidirektør Thorkild Fogde sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og bad om en undersøgelse af, om personale i Københavns Politi har begået strafbare forhold i sagen.

* Efter et møde med politiet, hvor der blev fremlagt nyt materiale, har DUP besluttet at indlede en efterforskning af, om nogen har løjet og dermed gjort sig skyldig i tjenestemisbrug eller tjenesteforsømmelse.

Kilder: Ritzau