FAKTA: Politiforklaringer i Tibetsag under lup

Skrevet af admin

02/10/2015
I en sag anlagt af seks borgere afgjorde Østre Landsret i sidste uge, at en af borgerne var blevet udsat for ulovlig frihedsberøvelse under den daværende kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i juni 2012.* Selv om borgernes ytringsfrihed ikke direkte var en del af sagen, fastslog de tre landsdommere også, at politiet under statsbesøget "udfoldede bestræbelser på at hindre personer i at holde det tibetanske flag op, så det var synligt for den kinesiske præsident". * Politiets ledelse har under sagen afvist, at der blev udstedt en generel ordre til at jagte flag. * Dele af politiets radiokommunikation blev fremlagt i landsretten. Den viser, at politiet var meget opmærksomme på Tibets flag under præsidentens besøg. * For eksempel konstaterede politiet, at et tibetansk flag havde "sneget sig ind" foran opkørslen til Christiansborg. "Skal vi tage flaget fra dem eller hvad?", blev der spurgt. Og svaret lød: "Tag flaget fra dem, kom".* Lydfilerne blev først frigivet til de seks borgeres advokat for nogle måneder siden, men først da Støttekomiteen for Tibet offentliggjorde indholdet, orienterede politidirektøren Justitsministeriet.* Efter dommen har en betjent til sit fagblad Dansk Politi oplyst, at der var tale om en ordre, som kom "oppefra".* Siden 2012 er Københavns Politi kommet med flere redegørelser om sagen, som er blevet brugt af skiftende justitsministre ved samråd med Folketingets Retsudvalg.* Få dage efter dommen udtalte justitsminister Søren Pind (V) sig om sagen: "Det har været en noget rodet fremstilling", skrev han i en mail og oplyste, at han havde bedt Københavns Politi om en nærmere redegørelse.* I begyndelsen af denne uge anmeldte politidirektør Thorkild Fogde sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og bad om en undersøgelse af, om personale i Københavns Politi har begået strafbare forhold i sagen.* Efter et møde med politiet, hvor der blev fremlagt nyt materiale, har DUP besluttet at indlede en efterforskning af, om nogen har løjet og dermed gjort sig skyldig i tjenestemisbrug eller tjenesteforsømmelse.* Justitsministeriet blev onsdag orienteret Københavns Politi om, at man er blevet bekendt med en "operationsbefaling". Det fremgår af befalingen, at politifolk skulle sørge for, at demonstranter ikke kunne ses fra præsidentens kortege.* Justitsminister Søren Pind har fredag 2. oktober igangsat en undersøgelseskommission i Tibet-sagen.Kilder: Ritzau

Dagens topnyheder

I en sag anlagt af seks borgere afgjorde Østre Landsret i sidste uge, at en af borgerne var blevet udsat for ulovlig frihedsberøvelse under den daværende kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i juni 2012.

* Selv om borgernes ytringsfrihed ikke direkte var en del af sagen, fastslog de tre landsdommere også, at politiet under statsbesøget "udfoldede bestræbelser på at hindre personer i at holde det tibetanske flag op, så det var synligt for den kinesiske præsident".

* Politiets ledelse har under sagen afvist, at der blev udstedt en generel ordre til at jagte flag.

* Dele af politiets radiokommunikation blev fremlagt i landsretten. Den viser, at politiet var meget opmærksomme på Tibets flag under præsidentens besøg.

* For eksempel konstaterede politiet, at et tibetansk flag havde "sneget sig ind" foran opkørslen til Christiansborg. "Skal vi tage flaget fra dem eller hvad?", blev der spurgt. Og svaret lød: "Tag flaget fra dem, kom".

* Lydfilerne blev først frigivet til de seks borgeres advokat for nogle måneder siden, men først da Støttekomiteen for Tibet offentliggjorde indholdet, orienterede politidirektøren Justitsministeriet.

* Efter dommen har en betjent til sit fagblad Dansk Politi oplyst, at der var tale om en ordre, som kom "oppefra".

* Siden 2012 er Københavns Politi kommet med flere redegørelser om sagen, som er blevet brugt af skiftende justitsministre ved samråd med Folketingets Retsudvalg.

* Få dage efter dommen udtalte justitsminister Søren Pind (V) sig om sagen: "Det har været en noget rodet fremstilling", skrev han i en mail og oplyste, at han havde bedt Københavns Politi om en nærmere redegørelse.

* I begyndelsen af denne uge anmeldte politidirektør Thorkild Fogde sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og bad om en undersøgelse af, om personale i Københavns Politi har begået strafbare forhold i sagen.

* Efter et møde med politiet, hvor der blev fremlagt nyt materiale, har DUP besluttet at indlede en efterforskning af, om nogen har løjet og dermed gjort sig skyldig i tjenestemisbrug eller tjenesteforsømmelse.

* Justitsministeriet blev onsdag orienteret Københavns Politi om, at man er blevet bekendt med en "operationsbefaling". Det fremgår af befalingen, at politifolk skulle sørge for, at demonstranter ikke kunne ses fra præsidentens kortege.

* Justitsminister Søren Pind har fredag 2. oktober igangsat en undersøgelseskommission i Tibet-sagen.

Kilder: Ritzau